Vinens udseende

Vinsmagning er en vanskelig disciplin, men kan læres af alle. Det handler om at holde fokus på få ting ad gangen og til sidst samle dem til en helhed. Vinskolen ser her nærmere på nogle af de mange delelementer, som tilsammen giver os store eller skuffende vinoplevelser.

Hvor meget tid bruger du på at betragte din vin i glasset, inden du drikker den? Sikkert ikke så meget, men udseendet kan faktisk give en del væsentlige informationer om vinen og bør være en helt naturlig del af at nyde et godt glas vin og lære mere om vinen. Udseendet kan give en del information om vinen og være meget behjælpelig i en blindsmagning.

Farven er den væsentligste komponent og her kan det give mening at skelne mellem intensitet og nuance. Altså dels tætheden af farven, som bedst bedømmes ved at se lodret gennem vinen mod stilken med glasset stående foran sig. Og dels farvetonen, der bedst bedømmes ved at holde glasset på skrå foran sig mod en hvid baggrund.

Hvad siger farven om druesorten?

Farvens link til den/de anvendte drue/druer er mest tydelig ved rødvine. Deres farve stammer overvejende fra en række farvepigmenter, der kaldes anthocyaniner. De findes helt primært i druernes skal og druesorterne kan adskille sig betragteligt ift. Mængde og type af anthocyaninerne. Visse druesorter, som f.eks. pinot noir og nebbiolo, har et relativt lavt indhold og giver derfor alt andet lige mindre farveintense vine, hvor man altid vil kunne se stilken gennem vinen. Omvendt har druesorter som shiraz/syrah, cabernet sauvignon og merlot et højt indhold og giver tætte, til tiden helt ugennemsigtige vine. Der er naturligvis mange sorter, der minder om hinanden, og andre forhold kan også spille ind, men man vil oplever, at der er relativt stor stabilitet, hvis man bemærker de enkelte sorters typiske farveintensitet. Hvidvine er mindre farvevariable og da grønne druesorters skal indeholder mindre farvestof og normalt ikke er i kontakt med moste, er det sværere at forbinde hvidvinens farve med druesorten.

Hvad siger farven om vinens alder?

Når det gælder alderens betydning for vinens farve, er det i højere grad farvenuancen end -intensiteten, der er interessant. Groft opdelt kan man sige, at en rødvins farve går fra det blålilla i den unge vin/most over rubinrød og orangerød (granat) til en mere brunlig nuance i den gamle vin. Det er en proces, alle vine vil gennemgå, men der er forskel på, hvor hurtigt den forløber. Nogle sorter har f.eks. mest af en type farvestoffer, som på grund af oxidation relativt hurtigt taber sin lilla/røde nuance og dermed bliver disse vine forholdsvis tidligt orangerøde i nuancen. Farvenuancen siger ikke noget præcist om den enkelte vins alder, men en blålilla vin er yngre end en orangerød af samme type. Hvidvine er igen lidt sværere at aflæse, men også de vil med alderen på grund af oxidation antage en mørkere og til sidst en brunlig nuance.

Fortæller farven noget om fremstillingen?

Druesorterne og alderen spiller generelt nok en større rolle for vinens farve end fremstillingsprocessen, men den er bestemt ikke uden betydning. Har man f.eks. fat i to rødvine på samme druesort, med samme alder og fra samme sted, kan en forskel i farveintensiteten skyldes, at man bevidst har forsøgt at påvirke dette ved at forlænge/forkorte kontakttiden mellem druemost og skaller mere eller mindre intensivt.

Fadlagrede rødvine vil typisk være mindre farveintensive og mindre blålilla, da farvestofferne under opholdet på fadene er blevet let oxiderede og eventuelt har bundfældet sig. Til gengæld vil farven være mere stabil og efterfølgende ændre sig langsomt på flaske sammenlignet med en ståltanklagret vin, Fadlagret hvidvin vil til gengæld typisk være tættere og mere gullig i farvenuancen end en tilsvarende vin uden fadlagring.

Hvad kan jeg se i vinen?

Til tider kan man se farvede flager, små krystaller eller grums på bunden af glasset. De to førstnævnte er ikke defekter, men kan dekanteres fra før ophældning. Flagerne er farvestoffer, der i flasken har opført sig som på fadet og ”bundet sig sammen”. Krystallerne forekommer typisk i syrerige, ikke-fadlagrede vine, der har været udsat for meget lave temperaturer på flaske. Grums vil typisk være gærrester og en effekt af en gæring på flasken. Det kan være tilsigtet for at give vinen en let perlen, men kan også være en utilsigtet fejl.

Siger udseendet noget om kvaliteten?

Det korte og fristende svare er nej. F.eks. siger farveintensiteten i modsætning til manges opfattelse ikke noget generelt om vinens kvalitet og farvenuancen er heller ikke i sig selv direkte relateret til kvalitet. Men for en specifik vin på en farveintensiv druesort kan en let farve godt indikere en mindre koncentreret vin og en mørk hvidvin kan eventuelt indikere en lidt for gammel, oxideret vin. Her må man sammenligne med andre vine af samme type.

Hvordan er det med gardiner og tårer?

Når man hvirvler vinen et par gange rundt i glasset, vil man kunne se få eller mange mere eller mindre tunge dråber glide ned langs indersiden af glasset. De såkaldte tårer eller gardiner er en direkte konsekvens af vinens alkoholniveau. Jo mere alkohol, desto flere og tungere tårer/gardiner. Det skyldes den såkaldte Marangoni-effekt og har med overfladespænding at gøre. Prøv at lægge noget over glasset og bemærk, at tårerne ikke længere falder.

4 gode råd

At smage af sorte glas eller med bind for øjnene og bemærk, hvorledes synet uden tvivl påvirker vores helhedsoplevelse af vinen.

Læg mærke til, hvordan vine fra varmere områder tenderer til at have en dybere/tættere farve end tilsvarende vine fra koldklima-områder.

Sammenlign en ung Rioja Crianza med en Rioja Gran Reserva fra samme producent og bemærk, hvad alder og fadlagring har betydet for farven.

At lægge noget over glasset og bemærk, at tårerne ikke længere falder efter, du har slynget vin rundt i glasset.

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen