Petit Verdot
Petit Verdot er en rødvinsdrue og en klassisk druesort i Bordeaux, hvor den modner så meget senere end de øvrige sorter, at den er faldet i unåde: Den bruges i små mængder og af få producenter. Selve navnet, »den lille grønlige«, hentyder sikkert til dens langsomme modning. Dens primære rolle i Europeriske vine herunder Bordeaux er at tilføje farve, syre og tanniner, ligesom den med tiden kan udvikle komplekse noter af urter, violer og liljer.
Anderledes godt går det den i oversøiske vinlande, hvor den forsøges som sortsren vin i Australien, USA og rundt omkring i Sydamerika. Her modner den mere optimalt og giver righoldige, mørkt frugtige vine. Udbytterne er også højere i varme klimaer.
Viser et enkelt resultat