Om Klimaændringer
Ligesom i så mange andre dele af samfundet er klimaforandringerne også et stort emne i vinverdenen. I løbet af én generation har betingelserne for mange producenter ændret sig markant og omstillingsparathed er blevet et nøglebegreb.
Klimaforandringerne er et af tidens varmeste emner i vinverdenen og det har det længe været. Som de landmænd de er, har vinbønder altid talt meget om vejret. Om gode år og dårlige år og- om end sjældent – om næsten perfekte år. Men i lang tid har snakken handlet om mere grundlæggende forhold og ikke mindst om fremtiden. Det står nemlig klart for de fleste, at klimaforandringerne ikke er et forbigående fænomen og at de formentlig har afgørende betydning også for kommende generationer af vinproducenter. På samme tid som de forsøger at klare de daglige udfordringer ved et forandret klima, arbejder flere og flere vinproducenter og -organisationer derfor også med at forudse og forberede sig på forholdene i de kommende 10 år eller mere. For nogle er det op ad bakke, for andre er der lyse udsigter.
Hvilke forandringer er de vigtigste?
Den mest markante forandring er en generel temperaturstigning. En øgning af både gennemsnitstemperaturen og forekomsten af perioder med ekstreme varmegrader kan ses over stort set hele vinverdenen. Den er mere udtalt visse steder end andre, men den er mærkbar overalt og fremtidsperspektiverne afhænger i udtalt grad af, hvor hurtigt og på hvilket niveau, vi eventuelt lykkes med at få bremset udviklingen.
Andre store forandringer er relateret til regn. Mest udtalt er flere og længere tørkeperioder, hvor områder, der allerede var udfordrede, nu lider endnu mere og områder, der tidligere ikke oplevede vandmangel, nu er i problemer. Paradoksalt nok er alt for megen regn under skybrudslignende forhold også et forhold, der optræder oftere. Det kommer ofte pludseligt og kan afhængigt af tidspunktet være skæbnesvangert.
Når skybrud kombineres med storm og orkan, er oversvømmelser også en risikofaktor i kyst- og flodnære omgivelser og i det hele taget er ekstreme vejrforhold med til at øge uforudsigeligheden for mange vinbønder. Et forhold som indtil videre ikke har været så meget i søgelyset, men som har stor indflydelse i visse områder, er en øgning i solintensiteten/-strålingen.
Hvor har forandringerne konsekvenser?
Ingen vinområder har helt undgået konsekvenserne af forandringerne, men for visse er de mere markante. En rapport fra universiteterne i Bordeaux og Bourgogne kortlagde sidste år konsekvenserne for vinverdenen, såfremt stigningen i gennemsnitstemperaturen ikke kan holdes under 2 C. I det scenarie bedømmes de fleste områder i de lavereliggende og kystnære dele af det sydlige Californien, Spanien, Italien og Grækenland ikke længere at være egnede til fremstilling af kvalitetsvin under økonomisk bæredygtige betingelser. Og selv hvis temperaturstigningen begrænses, kræver det mange ændringer i produktionen at kunne opretholde kvantitet og kvalitet. Omvendt vil områder i Nordfrankrig, Nordtyskland, Sydengland og Nordvestamerika nyde godt af forandringerne og hidtil marginale vinområder i Holland/Belgien og Sydskandinavien vil få mere stabile forhold.
Hvilke negative konsekvenser har forandringerne?
Varmere forhold har fremrykket vækstsæsonen med tidligere knopskydning til følge og samtidig sker modningen tidligere. Tidlig knopskydning øger risikoen for problemer med forårsfrost, som især påvirker mængden af druer. I de fleste klassiske vinområder i Europa ligger høstperioden for de forskellige druesorter 2-4 uger tidligere end for 40 år siden og der ses også til tider en samlet forkortelse af vækstsæsonen. Overordnet set har det betydet vindruer med mere sukker og mindre syre og risiko for alkoholrige og mindre balancerede vine samt eventuelt også en ikke optimal modning af tannin og aromastoffer. Høst under varmere forhold øger også risikoen for uhensigtsmæssige mikrobiologiske processer. Endelig betyder de varmere forhold, at nye skadedyr og vinsygdomme kommer og at risikoen for skovbrande nær vinområder øges. Vandmangel påvirker især høstmængden, men kan for eksempel også betyde lavere syreniveauer.
Har forandringerne også positive konsekvenser?
I visse områder er der mindre pessimisme og måske ligefrem optimisme at spore. Steder, som før var for kolde og regnfulde til en stabil produktion af kvalitetsvin, oplever i stigende grad forbedrede dyrkningsforhold med mere modne druer og flere gode årgange. Vinene får bedre balance, mindre umodne toner og kvantiteten forbedres. Det betyder mindre behov for at justere med syre og sukker i kælderen. Visse især fugtrelaterede plantesygdomme mindskes måske også og dermed behovet for anvendelse af sprøjtemidler.
Hvad med druesorterne?
I erkendelse af, at de klassiske druesorter i mange vinområder modner for tidligt, er man flere steder begyndt at se på alternativer. Bordeaux og Champagne er eksempler på klassiske distrikter, hvor man på grund af klimaforandringerne tillader nye druesorter. I Beaujolais tester man kloner af gamay samt sorter som syrah og sangiovese og i Danmark er det så småt ikke kun særlige krydsninger, der modner tilfredsstillende. Og i Alsace bliver hidtil meget lidt brugte pinot noir nu plantet på et større og større areal.
Hvad kan man gøre i vinmarkerne?
Nogle af forholdsreglerne mod temperaturstigningen skal forsinke høsten. En mindre mængde blade pr. drueklase kan bremse fotosyntesen og dermed produktionen af sukker og senere beskæring kan eventuelt hjælpe. Har man mulighed, kan man anlægge markerne højere over havet, hvor temperaturen er lavere og høsten senere. Solintensiteten forsøges mindsket ved at skifte til opbindingssystemer, der giver skygge. Er det tilladt og er der vandressourcer nok, er kunstvanding en vej ud af tørken, ligesom en mindre mængde stokke pr. hektar kan hjælpe. Man ser desuden på grundstammerne, som druesorterne er podede på, for at finde de mest tørkeresistente.
Hvad med vinkvaliteten?
Snarere end for vinkvaliteten har klimaforandringerne betydning for vinstilen. Nogle mener, at Bordeaux-vin er bedre i dag, mens andre begræder den mere modne frugt og højere alkohol. En Chablis er ikke så rank og syrestringent som for 20 år siden. Er det godt eller dårligt? De traditionsbundne vindrikkere synes, forandringerne er synd. Andre ser mod nye vinområder og glædes over dynamikken. Sikkert er det, at vi ikke har set de fulde konsekvenser endnu.
Hvad med vinpriserne?
Klimaforandringernes påvirkning af vinpriserne er svært forudsigelig. Mange af de nødvendige foranstaltninger som nye marker, omplantning med nye sorter, nye opbindingssystemer og kunstvandingssystemer kan have store omkostninger, som kan give højere priser, lige som faldende høstmængder kan det. Men etableringen af nye vinområder og mere stabile forhold i andre områder bringer til gengæld en større mængde druer og vin på markedet, hvilket kan trække i den anden retning.